Chapter 49

Den Hellige uden fast sind

圣人无常心,以百姓心为心。
善者,吾善之;不善者,吾亦善之,德善。
信者,吾信之;不信者,吾亦信之,德信。
圣人在天下,歙歙为天下浑其心。百姓皆注其耳目,圣人皆孩之。
Den hellige har intet fast sind, men gør folkets sind til sit eget. Den gode behandler jeg med godhed; den utilbageviste behandler jeg også med godhed — det er den sande godhed. Den troende stoler jeg på; den mistroende stoler jeg også på — det er den sande tillid. Den hellige lever i verden med et hjerte, der smelter sammen med verdens hjerte. Folk retter deres øjne og ører mod den hellige, og den hellige behandler dem alle som små børn.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel beskriver den hellige som et menneske uden fast personlig agenda. Den hellige tilpasser sig andres behov og møder både gode og onde med samme medfølelse. Ved at fjerne sit eget ego og sine fordomme kan den hellige se alle som uskyldige børn, der fortjener omsorg.

Hvad har det med mig at gøre?

I mit eget liv kæmper jeg ofte med at dømme andre baseret på deres handlinger. Dette kapitel minder mig om, at jeg kan vælge at se enhver med samme kærlige øjne, uanset om de har såret mig eller ej. Det opfordrer mig til at lægge min egoistiske vilje til side og i stedet lytte til andres hjerter.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg praktisere at møde én person — måske en jeg normalt ville dømme eller undgå — med åbenhed og medfølelse. Jeg vil forsøge at se vedkommende som et uskyldigt menneske med egne kampe og sårbarheder.

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →