Chapter 27

God Vandring Efterlader Intet Spor

善行无辙迹,善言无瑕谪,善数不用筹策,善闭无关楗而不可开,善结无绳约而不可解。
是以圣人常善救人,故无弃人;常善救物,故无弃物。是谓袭明。
故善人者,不善人之师;不善人者,善人之资。不贵其师,不爱其资,虽智大迷,是谓要妙。
Den der vandrer vel, efterlader intet spor.
Den der taler vel, bærer ingen fejl.
Den der tæller vel, behøver ingen regnestok.
Den der lukker vel, har ingen stænger, men kan ikke åbnes.
Den der binder vel, har intet reb, men kan ikke løses.

Derfor er den vise altid god til at frelse mennesker, så ingen efterlades;
altid god til at bevare tingene, så intet går tabt.
Dette kaldes at bære lyset videre.

Derfor er den gode et forbillede for den dårlige,
og den dårlige en ressurse for den gode.
Den der hverken værdsætter sit forbillede
eller elsker sin ressurse,
er, hvor klog han end er, helt forvildet.
Dette er den dybe hemmelighed.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel beskriver den fuldkomne dyds natur – hvordan den sande mester handler uden anstrengelse, taler uden ord, og binder uden reb. Kapitlet viser, at den vise aldrig opgiver nogen, men ser værdien i alle mennesker og alle ting.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg genkender min trang til at kontrollere og styre alt. Dette kapitel minder mig om, at de bedste resultater kommer, når jeg handler med naturlig lethed, uden at forsøge at imponere eller bevise noget. Jeg lærer at se potentialet i alle, selv dem der udfordrer mig.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg praktisere at lade tingene ske naturligt. Når jeg møder en vanskelig situation, vil jeg først lytte og observere, før jeg handler – og lede efter det gode i den anden person, før jeg dømmer.

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →