Chapter 16

At nå tomhedmens yderste grænse

虚静 归根 复命 知常

Original

致虚极，守静笃。万物并作，吾以观复。
夫物芸芸，各复归其根。归根曰静，是谓复命。复命曰常，知常曰明。不知常，妄作凶。
知常容，容乃公，公乃王，王乃天，天乃道，道乃久，没身不殆。

Oversættelse

Nå tomhedmens yderste grænse, fast holder du stilheden. Alle ting rejser sig og handler sammen, og jeg betragter deres tilbagevenden. Tingene er mangfoldige, hvert vender tilbage til sin rod. At vende tilbage til roden kaldes stilhed, dette er at vende tilbage til skæbnen. At vende tilbage til skæbnen kaldes det evige, at kende det evige kaldes oplysning. At ikke kende det evige fører til kaos og ulykke. Den der kender det evige rummer alt, det rummer alt bliver retfærdigt, det retfærdige bliver kongeligt, det kongelige bliver Himmelsk, det Himmelske bliver Vejen, Vejen bliver varig, hele livet igennem er der ingen fare.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Kapitlet beskriver den proces hvorved vi gennem indre stilhed og tomhed kan se tilværelsens cykliske natur. Når vi holder op med at kæmpe imod og i stedet observerer, opdager vi at alt vender tilbage til sin oprindelse - roden. Denne viden om det evige kredsløb bringer visdom og tryghed.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg oplever ofte uro når jeg forsøger at kontrollere udfaldet af ting. Men dette kapitel minder mig om at alt har sin naturlige rytme. Ved at slippe kontrollen og i stedet være til stede i nuet, kan jeg finde en dybere ro.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg tage tid til stilhed - blot fem minutter hvor jeg observerer min vejrtrækning og lader tanker passere uden at gribe fat i dem.

Relaterede kapitler

15 De gamle mestres visdom 25 Væsenet der opstod af kaos 40 Det modsatte er Taoens bevægelse 52 Verden har en begyndelse

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →