Kapitlet beskriver den proces hvorved vi gennem indre stilhed og tomhed kan se tilværelsens cykliske natur. Når vi holder op med at kæmpe imod og i stedet observerer, opdager vi at alt vender tilbage til sin oprindelse - roden. Denne viden om det evige kredsløb bringer visdom og tryghed.
Key Concepts
虚静
归根
复命
知常
Cite This Chapter
Laozi, Tao Te Ching, Chapter 16, "At nå tomhedmens yderste grænse", laotzu.ai: https://www.laotzu.ai/da/chapters/16/
Classical Chinese, translation, and AI reflection are shown separately; cite this chapter URL for references.
Nå tomhedmens yderste grænse, fast holder du stilheden. Alle ting rejser sig og handler sammen, og jeg betragter deres tilbagevenden. Tingene er mangfoldige, hvert vender tilbage til sin rod. At vende tilbage til roden kaldes stilhed, dette er at vende tilbage til skæbnen. At vende tilbage til skæbnen kaldes det evige, at kende det evige kaldes oplysning. At ikke kende det evige fører til kaos og ulykke. Den der kender det evige rummer alt, det rummer alt bliver retfærdigt, det retfærdige bliver kongeligt, det kongelige bliver Himmelsk, det Himmelske bliver Vejen, Vejen bliver varig, hele livet igennem er der ingen fare.
Dyb refleksion
Hvad handler dette kapitel om?
Kapitlet beskriver den proces hvorved vi gennem indre stilhed og tomhed kan se tilværelsens cykliske natur. Når vi holder op med at kæmpe imod og i stedet observerer, opdager vi at alt vender tilbage til sin oprindelse - roden. Denne viden om det evige kredsløb bringer visdom og tryghed.
Hvad har det med mig at gøre?
Jeg oplever ofte uro når jeg forsøger at kontrollere udfaldet af ting. Men dette kapitel minder mig om at alt har sin naturlige rytme. Ved at slippe kontrollen og i stedet være til stede i nuet, kan jeg finde en dybere ro.
Hvad bør jeg gøre i dag?
I dag vil jeg tage tid til stilhed - blot fem minutter hvor jeg observerer min vejrtrækning og lader tanker passere uden at gribe fat i dem.
The (state of) vacancy should be brought to the utmost degree, and that of stillness guarded with unwearying vigour. All things alike go through their processes of activity, and (then) we see them return (to their original state).
AI moderne
Nå tomhedmens yderste grænse, fast holder du stilheden. Alle ting rejser sig og handler sammen, og jeg betragter deres tilbagevenden. Tingene er mangfoldige, hvert vender tilbage til sin rod. At vende tilbage til roden kaldes stilhed, dette er at vende tilbage til skæbnen. At vende tilbage til skæbnen kaldes det evige, at kende det evige kaldes oplysning. At ikke kende det evige fører til kaos og ulykke. Den der kender det evige rummer alt, det rummer alt bliver retfærdigt, det retfærdige bliver kongeligt, det kongelige bliver Himmelsk, det Himmelske bliver Vejen, Vejen bliver varig, hele livet igennem er der ingen fare.
Min refleksion
Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?
