Chapter 15

De gamle mestres visdom

修道 虚静 不盈

Original

古之善为士者，微妙玄通，深不可识。夫唯不可识，故强为之容：
豫兮若冬涉川，犹兮若畏四邻，俨兮其若客，涣兮若冰之将释，敦兮其若朴，旷兮其若谷，混兮其若浊。
孰能浊以静之徐清？孰能安以久动之徐生？保此道者不欲盈。夫唯不盈，故能蔽而新成。

Oversættelse

De gamle mestre i veien var subtile, mystiske og gennemtrængende, så dybe at de var umulige at fatte. Fordi de var så utilgængelige, må jeg forsøge at beskrive dem: betænksomme som en der krydser en flod om vinteren, tøvende som en der frygter sine naboer, værdige som en gæst, tilladende som is der er ved at smelte, oprigtige som ubearbejdet træ, vide som en dal, uklare som uklart vand. Hvem kan gøre det uklare klart gennem stilhed? Hvem kan gøre det stille levende gennem bevægelse? Den der bevarer denne vej ønsker ikke at være fyldt til randen. Fordi de ikke er fyldt, kan de forblive skjulte og dog fornyes.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel beskriver de gamle taoistiske mestres karakter - deres ydmyghed, forsigtighed og evne til at forblive i balance med livets strøm. De fremstilles som dybe, uudgrundelige væsener der lever i overensstemmelse med Tao uden at søge opmærksomhed eller fylde.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg genkender trangen til at ville forstå alt og have alle svar. Men dette kapitel minder mig om at acceptere det uforklarlige i mig selv og andre. Der er en vished i at være stille nok til at lade forståelsen komme af sig selv.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg praktisere at lytte mere end jeg taler, og lade mine reaktioner komme langsomt og eftertænksomt frem for hurtigt og impulsivt.

Relaterede kapitler

8 Den højeste godhed er som vand 16 At nå tomhedmens yderste grænse 20 Den uvidende sjæls ro 41 Den øverste lærde hører Vejen

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →