Chapter 70

Mine ord er lette at kende

吾言甚易知,甚易行。天下莫能知,莫能行。
言有宗,事有君。夫唯无知,是以不我知。
知我者希,则我者贵。是以圣人被褐怀玉。
Mine ord er lette at kende, lette at følge. Men ingen under himlen kan kende dem, ingen kan følge dem. Ord har deres ophav, gerninger har deres herre. Kun fordi I er uden videnskab, kender I ikke mig. De der kender mig er få, de der følger mig er sjældne. Derfor bærer den hellige grove klæder mens hun gemmer jade i sin barm.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Kapitlet beskriver hvordan Taoens lære er enkel og ligetil, men at mennesker har svært ved at forstå og praktisere den. De der virkelig forstår den sande visdom er sjældne, og den vise person fremstår ydmyg udvendigt men besidder dyb indre visdom. Læren kommer fra en enkelt kilde, og det er kun gennem at erkende sin egen uvidenhed at man kan begynde at forstå.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg genkender den frustration der beskrives her. Så ofte søger jeg efter komplekse løsninger når de enkle svar er lige foran mig. Jeg bærer selv ofte en ydre skal af travlhed og selvsikkerhed, mens jeg indeni længes efter at udtrykke min sande natur. Dette kapitel minder mig om at vise mig som jeg virkelig er, grove klæder og alt, er mere ægte end at foregive noget andet.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg praktisere enkelhed i mine valg. Jeg vil se efter de lette, åbenlyse svar snarere end at komplicere tingene. Og hvis jeg føler mig usikker indeni, vil jeg huske at det er i orden at udvise ydmyghed uden at skjule mig bag facader.

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →