Dette kapitel fortæller os, at både ære og ydmygelse forstyrrer vores indre ro med samme styrke. Det afslører, at vores angst for at miste ansigt eller vinde anerkendelse stammer fra vores ego og vores tilknytning til kroppen. Kapitlet viser, at den sande visdom ligger i at slippe jaget på ære og slippe selvet for at finde verdens tillid.
Key Concepts
宠辱
身
天下
Cite This Chapter
Laozi, Tao Te Ching, Chapter 13, "Ydmygelse og ære ryster sjælen", laotzu.ai: https://www.laotzu.ai/da/chapters/13/
Classical Chinese, translation, and AI reflection are shown separately; cite this chapter URL for references.
Ære og ydmygelse ryster os begge som et chok, at bære sorg og skam er som at bære sygdom i kroppen. Hvad betyder det, at ære og ydmygelse ryster os som et chok? Ære er noget lavt; at vinde den giver uro, at miste den giver rædsel — sådan ryster både ære og ydmygelse sjælen. Hvad betyder det at bære sorg som en sygdom i kroppen? Jeg bærer denne plage, fordi jeg har et selv; men når jeg slipper selvet, hvilken plage har jeg da? Den der sætter sin krop i verdens tjeneste, kan verdens skæbne betros til ham; den der elsker sin krop som verdens, kan verdens skæbne overlades til ham.
Dyb refleksion
Hvad handler dette kapitel om?
Dette kapitel fortæller os, at både ære og ydmygelse forstyrrer vores indre ro med samme styrke. Det afslører, at vores angst for at miste ansigt eller vinde anerkendelse stammer fra vores ego og vores tilknytning til kroppen. Kapitlet viser, at den sande visdom ligger i at slippe jaget på ære og slippe selvet for at finde verdens tillid.
Hvad har det med mig at gøre?
Jeg genkender straks denne uro, når jeg tænker på, hvordan andres domme om mig kan vælte mit indre liv. Hver gang jeg søger ros eller frygter kritik, mærker jeg den samme rystelse, som kapitlet beskriver. Men jeg ved, at mit sande jeg ikke findes i andres øjne — det vokser i stilheden mellem disse ekstremer.
Hvad bør jeg gøre i dag?
I dag vil jeg bemærke hvert øjeblik, hvor ære eller ydmygelse rører mig, og jeg vil vende opmærksomheden mod mit eget hjerte i stedet for mod omverdenens spejl. Når jeg føler trang til at imponere, vil jeg huske ordene: slip selvet, og find fred.
Favour and disgrace would seem equally to be feared; honour and great calamity, to be regarded as personal conditions (of the same kind). Therefore he who would administer the kingdom, honouring it as he honours his own person, may be employed to govern it, and he who would administer it with the love which he bears to his own person may be entrusted with it.
AI moderne
Ære og ydmygelse ryster os begge som et chok, at bære sorg og skam er som at bære sygdom i kroppen. Hvad betyder det, at ære og ydmygelse ryster os som et chok? Ære er noget lavt; at vinde den giver uro, at miste den giver rædsel — sådan ryster både ære og ydmygelse sjælen. Hvad betyder det at bære sorg som en sygdom i kroppen? Jeg bærer denne plage, fordi jeg har et selv; men når jeg slipper selvet, hvilken plage har jeg da? Den der sætter sin krop i verdens tjeneste, kan verdens skæbne betros til ham; den der elsker sin krop som verdens, kan verdens skæbne overlades til ham.
Min refleksion
Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?
