Chapter 46

Når Tao'en råder i verden

天下有道,却走马以粪。天下无道,戎马生于郊。
祸莫大于不知足,咎莫大于欲得。故知足之足,常足矣。
Når Tao'en råder i verden, driver man hestene tilbage for at gøde markene. Når Tao'en er fraværende i verden, fødes hestene på krigsskuepladserne. Der er ingen ulykke større end at mangle tilstrækkelighed, ingen synd større end at hige efter mere. Den, der kender tilstrækkelighedens tilstand, vil altid have nok.

Dyb refleksion

Hvad handler dette kapitel om?

Dette kapitel maler et kontrastfyldt billede af to verdener: én hvor Tao'en følges, og hestene bruges til fredeligt arbejde, og én hvor Tao'en forlades, og hestene fødes i krigens kaos. Det fastslår, at griskhed er den dybeste årsag til ulykke, og at sand tilfredshed kommer fra at genkende, hvornår nok er nok.

Hvad har det med mig at gøre?

Jeg ser ofte min egen rastløshed i ønsket om mere – mere succes, flere ting, større anerkendelse. Kapitlet taler direkte til denne uro i mig og minder om, at det uopfyldelige ønske er en kilde til lidelse, mens tilstrækkelighed er vejen til varig fred.

Hvad bør jeg gøre i dag?

I dag vil jeg praktisere taknemmelighed for det, jeg allerede har, ved at liste tre ting op, som jeg normalt tager for givet. Før jeg ønsker noget nyt, vil jeg spørge mig selv: Har jeg virkelig brug for dette, eller er det blot et ønske, der aldrig kan mættes?

Relaterede kapitler

Min refleksion

Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?

Ask Laotzu About This Chapter Full chat →