Vejen er som en tom beholder, og alligevel er hendes brug aldrig til fyldt. Åh, hvor dyb, som om hun var ophavet til alle væsener. Hun sliber skarpheden af, løser forvirringen, blander sit lys med støvet. Åh, hvor ufattelig, som om hun var. Jeg ved ikke, hvem der avlede hende, men hun synes at eksistere før enhver hersker.
Dyb refleksion
Hvad handler dette kapitel om?
Kapitlet beskriver Vejen som en tom, uudtømmelig kilde, der er til stede i alt uden at vise sig. Den virker usynlig, men alt udspringer af den.
Hvad har det med mig at gøre?
Jeg indser, at de mest dybtgående kræfter ofte er de mest stille. Min egen stræben efter at skille mig ud kan fjerne mig fra Vejens visdom.
Hvad bør jeg gøre i dag?
I dag vil jeg lytte mere end jeg taler og søge stilhed for at mærke den underliggende enhed i alle ting.
The Tao is (like) the emptiness of a vessel; and in our employment of it we must be on our guard against all fulness. How deep and unfathomable it is, as if it were the Honoured Ancestor of all things! We should blunt our sharp points, and unravel the complications of things; we should attemper our brightness, and bring ourselves into agreement with the obscurity of others. How pure and still the Tao is, as if it would ever so continue! I do not know whose son it is. It might appear to have been before God.
AI moderne
Vejen er som en tom beholder, og alligevel er hendes brug aldrig til fyldt. Åh, hvor dyb, som om hun var ophavet til alle væsener. Hun sliber skarpheden af, løser forvirringen, blander sit lys med støvet. Åh, hvor ufattelig, som om hun var. Jeg ved ikke, hvem der avlede hende, men hun synes at eksistere før enhver hersker.
Min refleksion
Hvad inspirerer dette kapitel i dig? Hvordan vil du anvende det?
